Udskriv denne side

Teak dæk

En glæde i 20 år og derefter er det kun sorg og bekymringer! Vores båd havde teak-dæk og det trængte bestemt til både omsorg og kærlig pleje. Alternativet er 15-20.000 kr pr, m2, hvis man skal have nyt.

Jeg bestemte mig til at renovere dækket - vel vidende at det blev et større arbejde. Internet + en nabo som er skibsbygger af uddannelse blev mine kilder til inspriration.

Tilstanden

Dækket var i en rimelig dårlig stand. Flere steder kunne man se hovederne af de rustfrie skruer og dækket knirkede i enkelte områder. Selvom båden havde fået tysk pleje og omsorg skulle der ske noget NU!

Hovedårsagen fandt jeg tilfældigvis ud af en sen aften, hvor jeg sorterede en række ældre fotos som fulgte med båden. Et foto afslørede at den tidligere ejer brugte højtryksrenser under vinterklargøringen......!

Tykkelsen af teak-dækket havde oprindelig været omkring 15 mm. De fleste steder var dækket omkring 10-12 mm og enkelte steder var det slidt helt ned til 8-9 mm. Blandt andet 'fisken' på forskibet var under 8 mm + enkelte stave omkring ruf-delen. Det skulle helt udskiftes!

Det første....!

Først blev låger, søgelænder mm afmonteret således at dækket var ryddet. Herefter gik jeg i gang med div. eksperinemter omkring optagningen af not-fugen. Jeg forsøgte med en overfræser med et meget uheldigt resultat. En Dremel håndfræser blev også forsøgt dog med større sucess. Konklusionen på mine ekspermenter blev at det bedste og nemmeste var en skarp hobbykniv og en skruetrække med samme bredde som fugen - så er man kørende.

Godt med belysning, ta' hobbykniven og skær tæt på hver fuge-kant. Brug skruetrækkeren til at lirke fugen op med. Det tager lang tid men man bliver helt skrap til det med tiden!!

I rundinger havde jeg god brug af en drimel (håndfræser) med et 3,2 mm fræser-jern. Selvom man virkelig skal passe på med at den ikke 'smutter' og laver hak kan den fint fræse not-fugen væk de steder hvor fugen runder. Det tager bare lang tid...!

Fugerne

Da de sorte not-fuger var fjernet skulle not'en gøres dybere således at den minimum var 5 mm dyb. Igen brugte jeg lang tid på eksperimenter med over-fræser, håndfræser osv. Min kære nabo havde på forhånd instrueret mig i at lave et skrabe-jern men det var ikke advanceret nok efter min mening. Efter mange og seje forsøg endte jeg med selv at lave et jern.

Fuge-jernet er hjemmegjort af special jern. Alle andre løsninger duede ganske enkelt ikke.......! Tanden er præcis 5 mm bred, så den passer ned i fuge-breden, samt 5 mm dyb således når jernet er helt i bund og glider på kanten, er fugen præcis 5 mm dyb.

Udskiftning

Selvom om dækket var i nogenlunde stand var der enkelte steder som var af så dårlig beskaffenhed, at de skulle udskiftes. Dette gjaldt bl.a. 'fisken' som var blevet helt hult samt enkelte planker tæt på ruffen.

 

 

 


Forgående side: Lakering
Næste side: Kontakt