Hjemturen
En drøm går i opfyldelse
For 20 år siden lå jeg med de frygteligste kvaler ombord på færgen Hammershus på vej hjem fra familiebesøg på Bornholm. Nøjagtigt 20 år senere sidder jeg på en nyindkøbt Najad 34 AK på vej op gennem Storebælt med en strid nordlig vind på 12-16 ms. og genkalder mig fordums oplevelser. Omend søsygen ikke har samme tag i kroppen som for 20 år siden er jeg dog underlig tør i halsen og skal ikke nyde den øvrige besætnings indtagelse af boller i karry! De er sidenhen blevet forbudt som skibsproviant!
Valget
Forud er gået 3 ugers hektiske forberedelser eller rettere sagt 18 måneder! Vi er en familie på 6 som gennem de sidste 6 år har lån og passet en B31 - og vi alle nyder sejlerlivets glæder og oplevelser. Efter sommerferien 2010 forkyndte skipperfruen samstemmende med de 3 ældste børn, at nu var det sidste sommerferie i B31'en p.g.a. den meget begrænsede plads. I mellemtiden havde jeg haft kig på en Hallberg Rassy Monsum og selvom vi var ude og se flere eksemplarer af denne båd fald det ikke i god jord hos den øvrige familie. En fredag aften gik 'bølgerne' lidt højt og jeg lukkede diskussionen med ordene - når I ikke vil have den båd som jeg vil ha' så prøv I at finde en. Min ældste søn og datter brugte hele fredag aften på at lede på Internet og fandt 2 kandidater - Najad 34 S. Stand og pris var perfekt og vi aftalte møde. Desværre lige før vi skulle afsted blev vores yndlingskandidat solgt! Et nøjere gennemsyn af andre Najad 34 ledte os til den båd vi købte. Til næsten samme pris og stand fik vi en AK-model.
Afgang
Den 27. september kørte vi 4 mand til Heiligenhafen for at hente båden. Båden blev overtaget kl. 12.00 og kl. 13.00 stod vi ud af havnen. Med ombord havde jeg Lyder og Svend Erik. Sidst nævnte tidligere fiskeskipper og kaptajn.
Vel ude af havnen og sejlrenden satte vi storsejlet i håb om at den dog kunne trække lidt. Svend Erik tog godt fat i spil-håndtaget og ville stramme forsejlet med det resultat, at udhaler-linen bristede og sejlet måtte bjærges. Da det begyndte at blæse lidt mere op jo længere vi kom ud i Østersøen gik jeg om læ for at lukke alle søventiler. Den næste ½ time stod jeg billedlig talt i l.... til halsen. WC-søventilerne voldte problemer men efter at have tømt holding tanken og fået lukket for vandindtaget blev WC'et omdannet til et tør-kloset!!
I mellemtiden havde Lyder og Svend Erik fundet ud af auto-piloten. Det 'kostede' adskillige 360 graders sving inden logikken siv ind hos de to herrer. Umiddelbart syntes jeg det var et særdeles malplaceret tidspunkt at udføre disse eksperimenter på men måtte senere sande værdien af en auto-pilot!
Problemer
Hen ad midnat nærmede vi os så Storebæltsbroen i det fjerne. Motoren spandt som en kælen kat på 16-1700 omdr. og blev justeret op til 1800 da vi ikke længere kunne holde 5,5 knob. Jo længere vi kom op i storebælt jo flere skibe mødte vi. Ca. 3 sm før broen, hvor vi skulle til at sejle ind i yderkanten af trafik-zonen - vi sneg os helt for uden, faldt motorens omdrejningstal. Til sidst kunne den kun gå med 1000 omdr. I de næste sekunder så jeg for mig i ånden, at vi blev slæbt ind til Nyborg og en ældre Volvo-Penta guru kom ombord og forkyndte motorens endeligt - mindst 2 stempelringe er gået - ja det bliver en hovedreparation! Svend Erik rev mig ud af mit mareridt med ordene - 'du har vel ikke et ekstra diesel-filter ombord', fordi det er faktisk det eneste som kan være galt! Og som det grundige menneske jeg 
gerne vil være havde jeg medtaget dubletter af alle filtre, kile-remme og div andre reservedele. Som yngste mand og reder blev det min opgave, at krybe med i motorrummet og tilse dieselfilteret. Nede i den lumre varme og uden udsyn til horisonten vågnede hele mit fordøjelsessystem og enden blev at den gode Svend Erik måtte overtage opgaven. 10 min senere gik motoren igen og vi passerede Storebæltsbroen ved 00.30 tiden. Efter en kort rådslagning blev det besluttet, at vi skulle gå tæt omkring Samsøe og at jeg skulle have den første del af nattevagten. Da vi kom ud i åben vand blæste det op. En 'frisk sommerlig brise' på 16-18 ms! På trods af den sommelige brise som Svend Erik benævnte vinden, gik hun utroligt sikker og smukt i søen. Det var først på dette tidspunkt, at det gik op for mig, hvilket kvalitetsbåd jeg havde købt. 3-4 gange fik en rigtig 'skyller' ind over båden og desværre havde Lyder ikke lukket helt tæt til agterkahytten, så ved 3-tiden kom han op med vandkæmmet hår og forkyndte, at nu kunne han ikke sove længere. Soveposen var våd og han var blevet smidt ud af køjen tre gange.! Vi sad så og underholdt hinanden til 5-tiden, hvor der var vagtskifte og Svend Erik tog over. Jeg gik om læ og fik et par timer på øjet. Ved 7-tiden var det lige som om at det blæste lidt mere og og vinden blev mere nordlig. Vi blev enige om at gå ind til Ballen på Samsø. Da vi skulle gå ind i Ballen havn med vinden agter ind var det Svend Erik der skulle stå ved roret - jeg turde simpelthen ikke..! Heldigvis var det to andre sejlere på kajen til at hjælpe os med fortøjningen som tog lidt ekstra tid p.g.a. vinden.
Hviledagen
Tirsdagen gik med søvn, små reparationer og med at udforske båden. Når man købet en båd der har været i familie-eje i mands minde, så køber man en livshistorie. Når den så samtidig er af tysk oprindelse, for man 'ordnung' med i købet. Der er simpelthen ALT i den båd. På min opdagelsesrejse i båden indre den første morgen fandt jeg følgende: Alt indenfor værktøj bl.a. 42 stk fast-nøgler, 24
skruetrækker, ca. 3 kg. assorteret rustfrie skuer. 2 sæt eksta fortøjningsliner, en helt ny bådsmandsstol, 4 polar-soveposer, en næsten ny hængekøje, kaffemaskine, brødrister, 24 tyske øl, 2 madskåle til en mindre hund eller kat samt en plast-kasse med alt til båden vedligeholdelse.
Motoren blev efterset og beskænket med 1,5 liter olie efter 20 timers hårdt arbejde. Da vi sejlede ud kunne den max ta' 2200 omdr. Men efter 20 timers sejlads var den villig til 25-2600 omdr. Så der var blevet varmet igennem! Ondag blev en herlig tur til Aalborg med flot sol men sadigvæk en nordlig vind, så det blev motorsejlads! Vi ankom til Aalborg kl. 02.00 og fik et par timer ind vi gik gennem broerne og ind i Limfjorden. Efter Aggersundbroen kunne vi for første gang sætte sejl. Det var en stor oplevelse at fornemme båden under sejl. Selvom jeg lige skulle vende mig til at den reagerer lidt anderledes på roret end den gamle B31, så var det bestemt en positiv oplevelse. Alene det, at kunne sejle 7,5 knob hvor jeg normalt ville sejle 5 knob i B31 tæller ekstra!
Kl. 19.00 gik vi ind i Lemvig Marina, hvor familie og venner stod klar med rejemadder og champagne.
Drømmen og virkeligheden
Hvordan er det så at blive reder med en Najad 34 AK i flåden? Det er lidt overvældende. Det er som at gå fra en Renault Cleo og til en Mercedes Benz, hvor man med en stille materialistisk glæde kan knibe sig i arnen over at en drøm er blevet til virkelighed. Foran os ligge forhåbentlig mange timers fornøjelse med sommerferie på båden, familiefællesskab med at give båden en kærlig hånd. Der skal vaskes, skures laves lidt om hist og her. Et teak dæk skal renoveres, et par utætheder findes og tættes osv. Men det bedste af det hele er, at grundsubstansen i en Najad er kvalitet selv efter 30 års slid. En
Najad 34 bliver nok aldrig en moderne båd men den går heller ikke af mode!
klu
Forgående side: Båden
Næste side: Renovering